Norsk fjordlandskab med sneklædte bjerge, grønne skråninger og stille vand

Tid er din vigtigste ressource

Brug den på at leve godt med plads til dig som et helt menneske

Læs mere

Mærker du, hvordan du har lyst til at indrette dit liv anderledes?

Drømmer du om et mere dynamisk liv, der giver mulighed for at lytte til din krops behov?

Vil du lære, hvordan du bærer dig ad med at føre et bæredygtigt arbejdsliv, der samtidigt skaber gode resultater?

Hvad er Spacious Work?

Spacious Work handler om at designe et liv, der passer til mennesker. At skabe de rette vilkår for at trives og lykkes - hele vejen rundt.

Jeg hjælper dig med at designe et balanceret hverdags- og arbejdsliv, der følger kroppens rytmer, respekterer nervesystemet og giver plads til kreativitet og livsglæde - så du kan leve intelligent og blødt, passioneret og meningsfuldt.

Det betyder, at jeg sammen med dig kigger på, hvordan hverdagen faktisk føles: Hvor dræner tiden og opmærksomheden? Hvor opstår der ro? Hvordan kan små ændringer i strukturer og tidsarkitektur gøre en stor forskel?

Jeg arbejder ud fra kroppens visdom, rytme og relationer. I praksis handler det om noget ganske simpelt: at skabe et liv, hvor du både kan præstere og være menneske.

Jeg hjælper mennesker, organisationer og virksomheder med at skabe arbejdsrytmer, der giver plads til fordybelse, restitution og meningsfuld præstation - i stedet for pres og udmattelse.

Caroline Raundahl

Caroline Raundahl

Jeg brænder for at gøre arbejdslivet mere menneskeligt - uden at gå på kompromis med kvalitet eller ambitioner.

Min tilgang er både praktisk og nysgerrig: jeg tror på, at de bedste løsninger vokser ud af lydhørhed og eksperimenter, ikke ud af one-size-fits-all modeller. Jeg glæder mig til at tale med dig!

Uddannet Kaospilot, igangværende uddannelse som traume-informeret coach med speciale i kvinders nervesystem, baggrund i antroposofi samt regenerativ og feminin ledelse.

Base i København

Vi er ikke skabt til at leve som maskiner

Gennem århundreder har vores krop, psyke og nervesystem betalt prisen for at troppe op på arbejdspladsen, samme sted, hver dag, hele året rundt - og samtidigt forvente, at vi kan levere hver gang.

Sådan er vi ikke indrettet som mennesker.

Vi har overset al den viden, vi har om vores krop, hjerne og sind, når det gælder trivsel, sundhed og et liv i balance. Det hæmmer både vores præstationer og livskvalitet, når den viden ikke inddrages og tages seriøst.

Vi fungerer nemlig langt mere dynamisk, end hvad arbejdslivet tillader i dag.

Vi mennesker søger naturligt efter mening, vi har behov for at nære vores tætte relationer, vi er skabte til at leve cyklisk, og vi har brug for lange pauser og dyb restitution. Hvis hverdagen mangler disse elementer, er der grobund for grundlæggende ubalancer, som stress og udbrændthed er et symptom på. Derfor skal vi ændre de strukturer og rammer, som vi lever under, for at skabe den virkelige forandring.

Der er behov for et skifte. Det er derfor Spacious Work er til.

Vil du vende det nærmere?

Kontakt mig for en samtale eller skriv, hvis du er nysgerrig og vil høre mere - jeg svarer altid personligt, og sammen finder vi ud af, om Spacious Work er det rigtige for dig eller din organisation.

ELLER SKRIV TIL MIG PÅ MAIL:

caroline@spaciouswork.dk